For dig, der plejer at klare det

Når overskuddet mangler

Det kommer sjældent med et brag. Oftest kommer det snigende, og først når det bliver svært at skjule, opdager man, at det har stået på længe.

Siden beskriver erfaringer, som mange ledere genkender. Den er ikke en diagnose og ikke en vurdering af din situation, men en hjælp til at sætte ord på noget, der kan være svært at tale om.

Uro, der ikke har en adresse

Nogle gange er uroen tydelig: Der er en konkret beslutning, en svær samtale eller en økonomi, der er stram. Andre gange mærker du bare, at du er på vagt. Du vågner tidligt og tænker allerede på dagen. Du læser mails i tankerne, før du har åbnet dem. Når du endelig har fri, kan du ikke helt lande.

Bekymring har det med at føles som ansvarlighed. Man tænker, at det er lederens opgave at forudse alt. Men der er forskel på at tænke fremad og på at leve i alarmberedskab. Hvis uroen ikke længere hjælper dig med at træffe bedre beslutninger, men bare koster energi, kan det være værd at kigge på, hvad den vogter over.

Fladheden bagved

Andre gange er det modsatte på spil: Der er ikke uro, men tomhed. Du kan stadig levere, men det sker på rutine. Succeser rører dig mindre, og du bemærker, at du tænker «det er jo fint nok», uden at det føles fint. Måske tager du dig ikke af de ting, du før holdt af, fordi du ikke har kræfterne til det.

Fladhed kan være svær at tage alvorligt, netop fordi den ikke larmer. Der er ingen, der bemærker det. Men den kan være et tegn på, at du har båret meget i lang tid, og at noget i dig har brug for opmærksomhed.

Når du ikke kender dig selv

Det er ofte sætningen, folk bruger: «Jeg kender mig ikke selv.» Man bliver mere irritabel, mere tavs eller mere sårbar, end man plejer. Reaktionerne passer ikke til det billede, man har af sig selv. For den, der er vant til at være den rolige og dygtige, kan det være ubehageligt, og man kan blive tilbøjelig til at skjule det.

Ved at tale om det med en, der ikke har andre forventninger til dig end at du er til stede, kan der ske noget. Det handler ikke om at finde en hurtig forklaring, men om at få tid og rum til at forstå, hvad der er sket, og hvad der har brug for at ændre sig.

At bede om hjælp, når man er den, der hjælper

For mange ledere er det største skridt ikke selve samtalerne, men at indrømme over for sig selv, at man har brug for dem. Man er vant til at være den, andre kommer til. Så kan det føles forkert at sætte sig i den modsatte stol.

At bede om hjælp er ikke det modsatte af styrke. Det er en af de ting, stærke mennesker lærer, når de ikke længere kan klare det alene.

Det kan også være praktisk svært at bede om hjælp i en by, hvor mange kender hinanden. Her er online samtaler en fordel. Du behøver ikke sidde i et venteværelse, hvor du kan møde en kollega, og du kan holde samtalen derhjemme eller et andet sted, hvor du kan tale uforstyrret.

Hvad samtalerne kan give plads til

At sige højt, hvad der fylder, også når det endnu ikke hænger sammen.
At undersøge, hvad din uro eller fladhed kan have at gøre med din rolle, dine krav til dig selv og de ting, du har båret.
At forstå dine reaktioner i stedet for at kæmpe imod dem.
At finde en rytme i hverdagen, hvor der også er plads til hvile og til det, der giver mening.

Frank er autoriseret psykolog og har både erfaring som krisepsykolog og som leder og CEO for en venturefinansieret startup. Han arbejder integrativt og humanistisk, og samtalerne er fortrolige og omfattet af tavshedspligt. Du kan læse mere om samtaler om uro og mistet overskud på hovedsitet.

Sådan kommer du videre

Samtalerne foregår online på en fast ugentlig aften, med den samme psykolog hele vejen. Det er uforpligtende at skrive sig op, men regn med en venteliste, for der er ikke mange pladser. Du kan læse om rammerne og skrive dig op hos Djursland-psykologen.

Læs om rammer og venteliste

Hvis det haster. Der er venteliste til forløbene, så tilbuddet egner sig ikke til akut hjælp. Har du brug for hjælp nu, så kontakt din egen læge eller lægevagten, og ring 112, hvis der er fare for dit eller andres liv.